Med Franchetti har vi altid noget helt særligt, en udpræget sjældenhed på grund af denne helt specielle druesammensætning. Den sørger i sin ungdom med 50 procent Petit Verdot for en overvældende krydrethed, sort, brutalt intens men uden fedme og marmelade, lukket og afvisende med først tilbageholdt frugt og fuldt fokuseret på den krydrede side. Vi finder peber, kanelstang, nellike, et par urteagtige blomster i eftersmagen. Alt i alt en stædig vildhest, der kaster enhver uøvet rytter af. Simpelthen alt for meget, for anstrengende.
Efter et eller flere år i kælderen (her allerede lagret i 4 år) kommer den bløde, tørre elegante, komplekse og harmoniske druesort Cesanese di Affile til sin udfoldelse. Rubinrød med lilla kæmper den sig gennem Petit Verdots sorte farve. Cesanese kan, ligesom Cabernet Franc kan, udgøre en fin, kompleks modspiller til Petit Verdot. Den her egentlig hjemmehørende ved vulkanen Nerello Mascalese ville som partner bare være blevet overkørt, og Cabernet Franc ville her oppe i højden have for mange modningsproblemer. Vinen viser en kraftfuld-krydret kerne på ganen, først uden specifikke frugtaromaer, måske lidt tørret solbær eller tranebær, så tilføjes en sødlig kerne og det enormt bløde tanninpolster, lidt kirsebær i balsamicocreme med et strejf af nellike og vaniljestang bagved. Sikke en utrolig usædvanlig, men så spændende vin! Andrea Franchetti, som også ejer det kultagtige vinhus Tenuta di Trinoro i Brunello-området, har en utrolig sans for terroir og passende druesorter. Ætna og denne vin udgør en anden dimension.
